visninger

Nis Bank-Mikkelsen

Nis Bank-Mikkelsen (født 10. april 1945) er en dansk skuespiller, der blev uddannet fra Aarhus Teater i 1969 med efterfølgende ansættelse på teatret frem til 1978. Sidenhen studierejser i en række europæiske byer. Bank-Mikkelsen har herefter været engageret til Café Teatret, Folketeatret, Gladsaxe Teater og fra 1980 har han også fået roller på Det kongelige Teater. Han har medvirket i flere tv-serier, herunder Matador som Oscar Andersen, TAXA, Karrusel, Forsvar og Krøniken og har kunnet opleves i julekalendrene Alletiders jul og Alletiders Julemand. Nis har tillige lagt stemme til en lang række tegnefilm, herunder som Tobe i Pucca og har haft succes med flere plade-udgivelser, primært med svenske viser. Han er desuden en yndet oplæser i Danmarks Radio, hvor han gennem de senere år også kendes for sin medvirken i satireprogrammet Rytteriet. Nis Bank-Mikkelsen, skuespiller, er søn af forsorgschef N.E. Bank-Mikkelsen (29-03-1919 - 20-09-1990) og hustru Birthe Bank-Mikkelsen (født Hansen) (01-07-1918 - 19-10-2003). Han studerede teaterhistorie på Københavns Universitet i årene 1965-1966 inden han søgte ind på Århus Teaters Elevskole. Han blev færdiguddannet i 1969 og var derefter fast tilknyttet teatret indtil 1978. Han var på studierejser til Berlin, London, Oslo og Stockholm. Efterfølgende var han de næste tre år tilknyttet Café-teatret, Folketeatret og Gladsaxe Teater. I perioden 1980 til 1990 var han ansat på Det Kongelige Teater, hvor han i 2006 medvirkede i forestillingen "Thor". Han debuterede på TV i 1975 i serien "Aladdin", hvor han spillede titelrollen. I 1978 dukkede han så op som lærer Andersen højst usympatiske nevø Oscar i TV-serien "Matador". Hans karakteristiske stemme har gjort, at han ofte er brugt til at lægge stemme til tegnefilm, og han blev også brugt som fortælleren i TV-serien "Bryggeren" fra 1996. Nis Bank-Mikkelsen har også rejst meget omkring og sunget viser af Bellmann og Evert Taube. DR har brugt ham flittigt til oplæsning af romaner, noveller og Det gamle Testamente. Han blev i 1978 tildelt Poul Reumerts Mindelegat og i 1983 Skjold Burnes Mindelegat. Nis Bank-Mikkelsen er storebror til skuespillerinden Birgitte Bank-Mikkelsen (f. 06-08-1950). I en periode dannede han par med skuespillerinden Susanne Lundberg - og er nu samlevende med Ulla Lunn. Nis Bank-Mikkelsen er endvidere tilknyttet lydbogsforlaget Momo - Skuespillernes Lydbogsværksted, hvor han har indlæst flere lydbøger. Han har 3 sønner og er gift med arkitekt Ulla Lunn. Nis lægger for tiden stemme til Eugene Krabbe i tegneserien Svampebob Firkant.

Kendt for: Acting

Fødselsdag: 1945-04-10

Fødested: Frederiksberg, Danmark

Også kendt som:

Nis Bank-Mikkelsen